Nu får bilsælgerne sværere ved at snyde dig

Nu får bilsælgerne sværere ved at snyde dig

Manchet: 
Den 1. april træder nye regler i kraft på bilområdet, som gør, at bilsælgeren både er forpligtet til at oplyse bilens fulde pris og reelle alder.
image title: 
dolgachov/123rf.com
Hvis du overvejer at købe en ny bil, kan det muligvis betale sig at vente et par måneder endnu, hvis du vil undgå at blive snydt. For den 1. april kommer der nye regler på bilområdet, der har til formål at give forbrugerne mere klarhed.

En af de nye regler medfører, at bilsælgere fremover er forpligtet til at oplyse bilens fulde pris inklusiv alle omkostninger.

Tidligere har det langt fra været normen, idet den annoncerede pris ofte har været uden leveringsomkostninger.

”Det er noget, vi er meget tilfredse med, og som vi har efterlyst gennem flere år. Det er helt grundlæggende for forbrugerne, at de får oplyst den samlede pris på det produkt, de overvejer at købe. Helt på samme måde som priser jo skal oplyses inklusiv moms og andre afgifter og gebyrer over for forbrugere,” siger Lennart Fogh, afdelingschef i FDMs juridiske rådgivning til Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ: Kører du sådan? Så opstår bilkøen grundet dig

Derudover betyder de nye regler, der træder i kraft den 1. april, også at bilforhandlere er forpligtet til at oplyse den reelle alder på brugte biler.

Før har forbrugeren ofte blot fået oplyst, hvornår en bil var indregistreret første gang og ikke produktåret.

”Vi har gennem årene set eksempler, hvor medlemmer har købt en brugt bil, der har vist sig at være en såkaldt lagerbil, og som dermed er produceret flere år inden første indregistrering, siger Lennart Fogh og fortsætter:

”Det betyder, at de har fået en model, der er ældre, end de er klar over. Det kan have betydning for ikke bare motor, sikkerhedsudstyr og begyndende rust, men også bilens gensalgsværdi. Derfor er det kun rimeligt, at forhandlere nu også skal oplyse om bilens reelle alder.”

Hvad tænker du om de nye bilregler?

Ekstra Bladet 
Nøgleord: 
Nøgleord: 
Opret ny debat