Fjern de fattiges stemmeret til skat- og finanslov |
Skrevet af Ultrafæl liberalist - Kl 10:02, 11.apr.2009 |
|---|---|
|
Fjern de fattiges stemmeret vedr. skatte- og finanslove
Grundloven giver ALLEREDE mulighed for HELT at fratage stemmeretten fra dem, der får "fattighjælp". (§ 29) Men det er der ingen grund til - til gengæld er det tåbeligt, at dem, der er på bistandshjælp eller dagpenge, skal beslutte hvor mange penge, de skal have overført fra den produktive del af samfundet. Sådanne beslutninger burde overlades til dem, der betaler gildet - dvs. de produktive (arbejdende) nettoskatteydere. En løsning ville være at indføre et 2-kammersystem: Kammer 1 bestemmer skattelove, finanslove - dvs. hvor meget der skal opkræves, og hvordan pengene skal bruges. Til kammer 1 har modtagere af bistandsjhælp og dagpenge ikke stemmeret. Kammer 2 bestemmer alt andet, f.eks. straffelov, miljølov, osv. - alt inden for de økonomiske rammer, som kammer 1 har udstukket. Til kammer 2 har alle myndige stemmeret (man kunne endda sænke stemmeretsalderen til dette kammer, og dermed gøre socialisterne glade) Hvad så med pensionister og syge, vil nogle spørge. For min skyld kunne de sagtens have stemmeret til både kammer 1 og 2. Men hvis ANDRE vil fratage dem stemmeretten til kammer 1, så fint med mig. Det afgørende er blot, at de arbejdsduelige arbejdsløse ikke har stemmeret til kammer 1. Forslaget har desværre ingen realistisk chance for at blive til noget - socialisterne (inkl. DF) vil jo være modstandere, efter som de uproduktive jo typisk stemmer på dem. Forslaget kostede også en ung VU'er hendes politiske karriere. I Danmark må man helst ikke være liberalistisk. |
|
Svar:



